SKOLESAMARBEJDER
Fire enkle steps til foreningsliv for jeres elever
1. Vi afdækker hvem af jeres elever der ikke er foreningsaktive gennem en såkaldt ‘baseline’ optælling.
2. På forskellig vis inviterer vi elever og forældre til en snak om muligheden for ‘sportspraktik’.
3. Vi finder individuelle løsninger og støtter familierne undervejs i sportspraktikken.
4. Familierne fortsætter selv kontakten med foreningerne efterfølgende
1. Baseline
De fleste specialskole-elevers foreningstilknytning er meget lav. Ofte er det blot 10-15% af eleverne der er aktive med foreningsliv i deres fritid. Derfor giver det mening at kortlægge inden vi går i gang, så vi kan fejre succeserne undervejs, efterhånden som flere og flere elever bliver foreningsaktive.
Opgørelsen er fuld GDPR sikret og består af tre korte spørgsmål til hver klasse:
- Hvor mange elever er aktive?
- Hvor mange elever er tidligere aktive?
- Hvor mange elever har aldrig været aktive?
Find skemaet til udfyldelse her: Baslineopgørelse til print eller send et Elektronisk baseline-link ud til klasserne istedet.
2. Invitation til sportspraktik
Det er mange årsager til at så få elever er aktive i fritiden, men den vigtigste er dén, at forældrene mangler viden om i hvor høj grad foreningslivet faktisk formår at tilpasse deres aktiviteter så også specialskole-børn kan være med. Derfor ser vi elevernes daglige kontaktpersoner i skolerne som de aller vigtigste samarbejdspartnere. Vi kan se i vores opgørelser at hele 73% af vores familier bliver henvist gennem skolen.
Vi har udviklet en ‘Progressionsmodel’ som betyder at vi starter med de oplagte elever først. Rationalet er at vi langsomt opskalerer, så vi samlet set giver præcis den indsats en familie har behov for, men ikke mere end det. På den måde kan vi give flest ressourcer til de elever der har størst behov.
Sådan samarbejder vi om at invitere eleverne og deres familier til at afprøve en sportspraktik
- ‘Invitation til sportspraktik‘ sendes ud som AULA besked og på opslagstavlen.
- Vi kommer forbi på et personalemøde og aftaler hvordan I kan bruge vores kontaktkort og undervisningsmateriale.
- Vi arrangerer en foreningsdag for eleverne (sportsshopping) og kommer forbi på et forældremøde.
- Vi udvælger de elever som har størst behov for hjælp og skaber en særlig co-creation-dag, hvor både personale og forældre inviteres med og hvor formålet er at udvikle anderledes typer af aktiviteter som passer præcis til disse elever, som fx. klappe-hund-hold eller snozel-aktiviteter.
3. Støttemuligheder til familierne
Hvilken støtte og hjælp kan vi så give undervejs i sportspraktikken? Det korte svar er: ‘Det ved vi ikke endnu‘. Vi har en lang række forskellige muligheder, som vi kan afsøge sammen, men mulighederne afhænger af hvilken kommune I bor i, hvilke barrierer der er tilstede for netop dit barn og jeres familie og hvilke muligheder og løsningsmodeller vi kan fremskaffe i den konkrete situation.. men vi lover at vi ikke giver op!
Nedenfor har vi beskrevet hvilken forskellig hjælp og støtte vi indtil nu har gjort os erfaringer med.
Vi matcher bedst muligt ud fra netop dit barns særlige behov. Det er altid foreningen der skal passe til barnet – ikke omvendt!
Vi afstemmer konkrete aftaler med foreningen på forhånd, så alle er forberedt og det bliver den bedst mulige opstart.
Vi finder nogle gange hold-frivillige der kan give det enkelte barn lidt mere opmærksomhed undervejs i træningen.
Vi finder frivillige følgevenner som kan hjælpe med at komme frem og hjem i en periode, indtil vi finder en permanent løsning.
Er der flere elever fra samme skole til den samme fritidsaktivitet? Så kan det både være nemmere og billigere at bestille en taxa.
Vi forsøger at matche til de rigtige støtte-muligheder, som fx kommunalt fritidspas, hos DGI eller via lokale NGO’er.
Er der brug for lov-baseret støtte, som fx. pædagogisk støtte eller ledsagerordning – hjælper vores socialrådgiver med ansøgningen.
4. Foreningsaktive elever
Som skole vil I opleve at flere og flere elever i klasserne bliver aktive i foreningslivet og efter nogle år vil selv foreningslivets muligheder også have udviddet sig betragteligt. Allerede nu kan I tjekke www.specialsportguide.dk og finde jeres kommune og se hvilket udbud der er i dag. Efter vores samarbejde vil flere elevtyper have mange flere muligheder og vi kan finde ud af hvilke muligheder I har for at arbejde mere struktureret med foreningstilknytning så også fremtidige elever får glæde af de mange nye muligheder.
Lidt ekstra om 'Sportsshopping'
Dér hvor vi kommer tættest på jeres hverdag er når vi på et tidspunkt kan tilbyde noget af det aller sjoveste ved vores samarbejde – nemlig ‘Sportsshopping’ med alle skolens elever! Det er en fantastisk dag, hvor vi sammen finder lokale specialhold, som kommer med ud på skolen og giver en smagsprøve på hvad netop deres aktivitet består af – og sammen med jer finder vi ud af præcis hvilken aktivitet der kan passe til den enkelte elev. Vi har udviklet Sportsshopping-guide, som vi sammen arbejder med og tilpasser til præcis jeres elever og dagligdag.
Tjek vores kalender og se om vi har tid dér hvor det passer jer?
Skoler
Ofte laver vi forløb for hele specialskolen - se vores eksempler nedenfor
Eksempler på skoleforløb
Tryk og tjek de detaljerede evalueringer på vores udvalgte skolepartnere og vores samlede erfaringer 🙂
Overblik over kommuner og skoler i samarbejde med Specialsport.dk
Region Nordjylland
Aalborg
- Kollegievejens Skole
- Sindal Skole
- Vester Mariendal Skole
Frederikshavn
Region Midtjylland
Aarhus
- Rundhøjskolen
- Stensagerskolen
- Tilst Skole (Specialklasse)
- Vorrevangskolen
Herning
Silkeborg
Viborg
Randers
Region Syddanmark
Assens
- Pilehaveskolen
Fredericia
Kolding
Nyborg
Odense
- Enghaveskolen
- Nørrebergskolen
- Lumby Skole – Centralafdelingen
Svendborg
Sønderborg
- Kløverskolen
Region Sjælland
Holbæk
Køge
- Holmehus Specialskole
Slagelse
- Rosenkilde Skole
Vordingborg
Region Hovedstaden
Albertslund
- Brøndagerskolen
Ballerup
- Kasperskolen
Frederiksberg
- Skolen ved Nordens Plads
Gentofte
- Søgårdskolen
Gladsaxe
- Sofieskolen
- Bakkeskolen
Helsingør
- Grydemoseskolen
- Nygård Skole
Herlev
- Gl. Hjortespring
Hvidovre
- Avedøre Skole (Huset)
- Gungehusskolen (E-klassen)
- Hvidovre Heldagsskole
- Præstemoseskolen (C-sporet)
Ishøj
- Strandgårdskolen
København
- Dyvekeskolen
- Fensmarkskolen
- Heerup Skole
- Kirsebærhuset
- Kildevældsskolen
- Peder Lykke Skole
- Rosenvængets Skole
- Skolen ved Sorte Hest
- Strandparkskolen
- Øresundsskolen
Rødovre
- Skovmoseskolen
- Skiftesporet
Tårnby
- Tårnbygårdskolen
Vallensbæk
- Kirkebæksskolen
Film om sportspraktik-indsatsen
Se Silas vælge sport
1½ minut
Bliv klog på sportspraktik indsatsen
9 minutter