Mange børn og familier har brug for vores hjælp

tak kære sponsorer

I gør det muligt for rigtig mange børn at blive positivt overrasket,
med en gave som velkomst, at gå glade hjem fra træningen, blive inspireret til sport og fritidsliv eller at få en ekstra indsats.

Af hjertet tak.

Hvis I har lyst til en snak, så ring til os på tlf: 61 70 30 60

Aktuelle og løbende donationer

Egmont Fonden er vores bærende sponsor i øjeblikket. KÆMPE tak til dem for at turde satse på os og hjælpe os på vej til at dokumentere og afprøve de bedste metoder til at hjælpe børn og unge med særlige behov ind i foreningsfællesskaber.

2023

We love to see our tool come into use,
where it is making a world of difference!
I TAXA 4x35 er vi stolte af at støtte op om Specialsport.dk, så børn og unge med et særligt behov kan få adgang til sport og foreningsliv – og dermed også glæde, sundhed og fællesskab.
Susanne donerer fra sit salg af malerier til Specialsport.dk

Susanne donerer ikke kun 5% af sit salg til Specialsport.dk, men hun inviterer også ind, så vi kan fortælle kunder og købere om hvorfor Specialsports arbejde er vigtigt - TAK Susanne, fordi du støtter os på mange måder!

2022

Kvalitek LED Løsninger har doneret 10.000 kroner til køb af velkomstgaver til nye børn i specialsporten. En overraskelse er den hurtigste vej til en god oplevelse. Tak Kvalitek, for at gøre det nemmere at være barn med særlige behov og komme til sport.
Bjarne Mortensens familie drevne autoværksted
har doneret 5.000 kroner til opstart af et nyt
specialsport hold hos Boldklubben 1908 på Amager.
Nu er der 10 glade børn der spiller fodbold hver fredag!
Tak, Bjarne Mortensen, for at skabe livsændrende vilkår

for børn og unge med særlige behov og give adgang til foreningsliv og fællesskab.
Everest Kitchen var med da vi stod for forplejning på vores Aarhus Camp - Uhm - både børn og frivillige elskede det!

TAK Everest Kitchen i Aarhus!
Tak Juchum Foundation for kontinuerligt at støtte vores arbejde med at inspirere børn og unge til sport og foreningsliv, gennem udgivelser af Specialsport Guider i hele landet.

HVORFOR DONERE TIL SPECIALSPORT.DK?

Fordi børn og unge med autisme, udviklingshæmning, angst, psykiatri og fysiske funktionsnedsættelser ofte har masser af erfaring med nederlag og det at stå udenfor. Der er brug for en håndholdt indsats overfor hver eneste barn. Det er dét vi gør.

Helt konkret hjælper vi først den ene familie, så den næste familie – indtil vi er i mål.. Mere end 80%, svarende til 8.800 børn der går i specialskole i Danmark, er stadig ikke med i et idrætsfællesskab.

Sammen skaber vi en game changer for børn med handicap – en ændring for livet. Èn familie ad gangen.

  • adgang til gode venner

    Foreningsfællesskaber er guld værd. Mennesker med handicap er 5 gange så ensomme som den gennemsnitlige dansker.

  • Bedre fysisk og mentalt helbred

    Mennesker med handicap lever 10-15 år længere hvis de er aktive og dyrker motion, fordi man får færre livsstilssygdomme.

  • større selvstændighed

    Man bliver en mere aktiv samfundsborger. Både med hensyn til uddannelse, arbejde, selvstændig bolig og frivillighed i foreningslivet.