Hvorfor er specialsport vigtigt?

Lena uden baggrundLad os tale om Lena. Lena er en 10-årig pige med Downs syndrom. Hvis hun er heldig, er der et specialsportshold med en fantastisk træner i nærheden af hendes bopæl. Femten år senere viser forskning, at denne ene faktor kan ændre hendes liv:

Lena er ikke aktiv på et specialsport hold

  • Lena tilbringer de fleste eftermiddage og weekender alene hjemme med sin Ipad
  • Hun har familie og bofæller på sit opholdssted – men ingen venner “udefra”
  • Hun har brug for meget hjælp med sine daglige opgaver i hverdagen
  • Hun tager mere og mere på i vægt over årene og er i høj risiko for at udvikle livsstilssygdomme som  fx type 2-diabetes

Lena er aktiv på et specialsport hold

  • Lena elsker sin ugentlige træning og deltager i alle de sociale arrangementer, som klubben afholder
  • Hun er aktiv som frivillig i en anden organisation og har et bredt netværk
  • Hun tager selv offentlig transport til sit job i supermarkedet
  • Hun har en sund og aktiv livsstil og har ikke brug for at gå til lægen særlig ofte

Virkeligheden er, at 90 % af børn som Lena fra specialskoler i Danmark hører til i venstre kolonne. Børnene bliver ikke hjulpet ind i idrætsforeninger, eller også kan de ikke finde et hold der passer til netop deres særlige behov.

DU kan være med til at ændre livet for børn med særlige behov gennem sport. Så Simon og Marius i denne video en dag ikke er undtagelsen, men reglen.