Inspirations Guider

i Danmark

Vi er på vej med guider til specialsport i hele Danmark til alle børn, unge og voksne med særlige behov og handicap. Din lokale specialskole og kommune bør have nogle fysiske eksemplarer også – de er udviklet specifikt til at man som barn, unge eller voksen, kan have kataloget i hænderne og drømme sig væk i mange forskellige sportsverdener, mens man mærker efter hvad der kunne være det helt rigtige for præcis dig – eller måske dit barn eller bare én du kender? 

Måske du ikke kan finde en guide til din by – så er det fordi vi ikke er kommet så langt endnu. Al vores arbejde med guiderne er baseret på frivillighed, så har du lyst til at være med? Lad os sammen starte en guide op præcis hvor du bor!

Specialsport Guiden snart i hele Danmark

Vi er snart på vej til flere landsdele med fysiske inspirationsguider. Vi udvikler og trykker de fysiske inspirationsguider til uddeling på alle specialundervisningstilbud, når to kriterier er opnået:

  • Minimum 25 forskellige typer aktiviteter med specialhold 
  • Lokal støtte via fx §18 midler
 
Vil du være med til at skabe en lokal inspirationsguide også i dit område? Kontakt os straks og lad os sammen skabe flere tilbud og funding sammen.

Skal din forening også være med i Guiden?

Vi udvikler løbende nye og flere guider, gennem kortlægning af specialsport i ét geografisk område ad gangen. Vores mål er, at alle foreninger der tilbyder specialsport, bliver fremvist i guiderne, så børn, unge og voksne med særlige behov og handicap, kan finde frem til deres sport, uanset hvor i Danmark man bor.