Velkommen i sportspraktik

Vi hjælper til den rigtige fritidsaktivitet og støtter med dét der er svært

Kasper og mor Lisbeth scaled e1728155761597

Vi har talt med mere end 1.000 forældre gennem årene og særligt to ting går igen og igen:

  1. Utryghed omkring foreningslivet – særligt om barnet bliver forstået og mødt på den for barnet bedste måde.
  2. Tid, overskud og mulighed for at transportere barnet til aktiviteten hver uge.

Begge dele (og meget mere) er vi eksperter i at finde løsninger på. Vi kan ikke nødvendigvis love at det helt sikkert bliver fx ‘svømning’, som dit barn kan gå til hver ‘torsdag’ og at vi sørger for transporten, men vi kan arbejde med alternative aktiviteter, andre dage, forskellige transport løsninger, eller arbejde på at oprette et nyt hold, præcis dér hvor det giver mening for jeres familie. Vi giver aldrig op, så hvis vi sammen er tålmodige, så lykkes det altid til sidst.

Barndommen er lang og vi har god tid – det vigtigste er at vi skaber gode oplevelser omkring foreningslivet, som dit barn kan tage med sig ind i voksentilværelsen. Læs også vores ‘argument for foreningsliv‘.

Vores indsats er altid gratis og det samme er den fire uger lange sportspraktik. Hvis I efterfølgende vælger at melde jer ind i foreningen, skal I betale det kontingent, som foreningen koster.

Ring og hør mere på tlf. + 45 61 70 30 60 eller tryk og tilmeld dit barn allerede i dag!

Fem enkle steps

Formålet med ‘Sportspraktik’ er at optimere chancen for succes i foreningslivet for jeres barn. Det gør vi gennem afklaring af netop jeres families behov for støtte og hjælp, fordi vores børn er så forskellige. Processen består af  følgende trin:

1

Alle elever fra specialområdet kan komme i sportspraktik – enten via skolen eller jer forældre. 

2

Vi tager en grundig samtale over telefonen (interview), hvor vi forsøger at lære jeres barn at kende og forstå hvilke behov I har som familie.

3

Vi går i tænkeboks og finder de bedste løsninger frem (se vores muligheder nedenfor).

4

Vi aftaler opstartsdag på sportspraktik i 4 uger (prøvetid) og vi er til rådighed i hele perioden.

5

Vi følger op og finder ud af om forenings-matchet er en succes for både jeres barn og jer som familie.

Hvilken støtte og hjælp kan vi give?

Det korte svar er: ‘Det ved vi ikke endnu‘. Vi har en lang række forskellige muligheder, som vi kan afsøge sammen, men mulighederne afhænger af hvilken kommune I bor i, hvilke barrierer der er tilstede for netop dit barn og jeres familie og hvilke muligheder og løsningsmodeller vi kan fremskaffe i den konkrete situation.. men vi lover at vi ikke giver op!

Nedenfor har vi beskrevet hvilken forskellig hjælp og støtte vi indtil nu har gjort os erfaringer med.

Vi matcher bedst muligt ud fra netop dit barns særlige behov. Det er altid foreningen der skal passe til barnet – ikke omvendt!

Vi afstemmer konkrete aftaler med foreningen på forhånd, så alle er forberedt og det bliver den bedst mulige opstart.

Vi finder nogle gange hold-frivillige der kan give det enkelte barn lidt mere opmærksomhed undervejs i træningen.

Vi finder frivillige følgevenner som kan hjælpe med at komme frem og hjem i en periode, indtil vi finder  en permanent løsning.

Er der flere elever fra samme skole til den samme fritidsaktivitet? Så kan det både være nemmere og billigere at bestille en taxa.

Vi forsøger at matche til de rigtige støtte-muligheder, som fx kommunalt fritidspas, hos DGI eller via lokale NGO’er.

Er der brug for lov-baseret støtte, som fx. pædagogisk støtte eller ledsagerordning – hjælper vores socialrådgiver med ansøgningen.

Vi elsker succes!

Vi finder hele tiden på små ting der gør den store forskel – og vores STØRSTE belønning er når det lykkedes at endnu et barn finder sit match i foreningslivet!

0

elever fra specialskoler og specialklasser rundt om i Danmark, har været i sportspraktik siden 2023

Senest opdateret den 06.10.2024

Faktisk er det sådan at indtil nu er 8 ud af 10 elever blevet aktive i foreningslivet, efter opstart af en sportspraktik – og de der ikke blev aktive i første omgang, fortsætter vi dialogen med efterfølgende.