Tal & data

Ingen ved ret meget

I Danmark registrerer vi ikke mennesker med handicap i noget register, hvilket er cool, fordi vi ikke skal sætte mennesker med handicap i en ‘handicap-bås’ der kan bruges og misbruges. Det gør også at det svært at sige noget om hvor mange der er det ene eller det andet, når vi taler om mennesker med handicap – herunder hvor mange der er aktive i foreningslivet.

Hvilke data har vi adgang til?

Der er en række registre som fortæller os noget:

  • Danmarks statistik  fortæller os noget om hvor mange børn og unge der er modtagere af specialsundervisning indenfor specialskoler, behandlingsskoler, specialklasserog støttetimer under 9 timer ugentligt.

 

  • Medlemstal.dk som er det fælles foreningsregister i Danmark som fortæller noget om hvor mange mennesker der har været aktive med handicapidræt i årene 2012 – 2019. Baseret på egenrapportering fra foreningerne. Herefter omlagdes registreringsmetoden, så data ikke længere blev indrapporteret på samme vis og tallene er reelt ubrugelige (kun for handicapområdet vel at mærke).

Hvilke data producerer Specialsport.dk?

Vi elsker data i Specialsport.dk og vi har et lille team af frivillige som arbejder dedikeret med databehandling, analyser, forskning og databasehåndteringen omkring data, fordi vi ved at viden er vejen til bedre og flere indsatser for vores målgruppe af børn og unge med særlige behov og handicap.

Baseline på skoler med specialundervisning i Danmark

Når vi laver skolesamarbejder starter vi altid med at etablere en ‘baseline’. Den består af et enkelt spørgeskema som personalet i hver klasse udfylder, med svar på følgende spørgsmål om eleverne: 

  • Hvor mange er aktive i en forening i deres fritid?
  • Hvor mange har tidligere været aktive?
  • Hvor mange har aldrig været aktive?

Hvor aktiver er eleverne på en specialskole i Danmark?

På specialskoler, hvor eleverne har svære generelle indlæringsvanskeligheder med nedsat kognitiv forståelse og ofte med en kombination af flere forskellige funktionsnedsættelser, så som udviklingshæmning, autisme, ADHD og fysisk nedsatte funktioner, ser vi et tydeligt data-billede, i forhold til foreningstilknytning og aktivitet:

  • Cirka 15% af børnene på specialskoler (alle elever), hvor der ingen indsats er gjort, er aktive i foreningslivet. En indsats kan fx være at modtage en lokal Specialsport Guide (katalog over sport, red.).
  • 25-30% af specialskolebørnene (alle elever) er fx aktive, når eleverne har modtaget vores Specialsport Guide (effekt efter ca. 6 mdr.).
  • 50-72% af specialskolebørnene (udvalgte årgange) bliver aktive efter at vi har arbejdet med ‘sportspraktikker’ som tilbud til familierne på typisk 4-7 klassetrin.

 

8 ud af 10 elever står udenfor foreningsfællesskaberne

Og nej, vi har ikke undersøgt alle specialskoler i Danmark, men vi har data om præcis 922 elever fordelt på 9 skoler med specialundervisning i Danmark, hvor gennemsnittet for den første målte ‘baseline’ er på 20,8% elever som er aktive i foreningslivet.

 

Noter til opgørelsen

Opgørelsen er sket i tæt samarbejde med Videncenter om Handicap og vi opdaterer løbende, når vi kortlægger flere skoler. 

Hvad er forskellene på de forskellige typer specialundervisningstilbud?

Vi ved mest om specialskolerne – det er her vi laver langt de fleste indsatser. Men vi er også nysgerrige på hvordan foreningstilknytningen ser ud på andre typer specialtilbud. Her er hvad vi ved og har målt indtil nu:

På specialklasse-trin og i behandlingsskoler er 40-50% af børnene aktive med foreningsliv. Datasættet er langt mindre (i alt ca. 100 elever) og alle skoler har været modtagere af Specialsport Guider gennem 3-4 år forud for opgørelserne.

Er du mere nysgerrig?

Ring til os og få en snak – vi elsker nemlig både at dele og blive klogere.