Silas
Tobias
Frederikke
Mohammad
Simon
Silas går til svømning
Silas har aldrig været aktiv med sport før, men da Specialsport.dk lavede et samarbejde med hans skole, fik han lejlighed til at prøve en masse sport af gennem Projekt Sportspraktik, støttet af Egmont Fonden. Eleverne ‘sportsshopper’, hvilket betyder at eleverne ad 2 omgange stationstræner forskellige sportsmuligheder. Der efter vælger eleverne hvilken sport og forening de gerne vil i praktik hos. Her var Silas ikke i tvivl :-).
I dag er Silas stadig aktiv og nu indmeldt i Parasport Aarhus Svømmehold, som træner hver onsdag – i øvrigt sammen med 3 andre kammerater fra skolen.
Behov
- God tid til anvisning og forklaringer
- Hjælp til lidt af det praktiske
- Udvikling og passende udfordring
Tobias går til håndbold
Da vi mødte Tobias var han 14 år gammel og havde en del udfordringer i form af infantil autisme, indlæringsvanskeligheder og slem OCD. Han ville rigtig gerne gå til noget sport. Gennem Specialsport fandt han frem til, at han godt kunne lide at gå til håndbold.
Der er nu gået mere end 6 år siden Tobias begyndte til håndbold og han er blevet en del at et fællesskab, har han udviklet sig virkelig meget i form af langt højere selvstændighed, behov for mindre hjælp og har fået flere venner.
Behov
- Socialt nærvær og gode venner
- En voksen i nærheden ved enkelte lejligheder
- Masser af krammer og high fives
Frederikke går til karate
Frederik er 11 år gammel og går på specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Det kan være svært for Frederikke at give udtryk for præcis hvad hun tænker, men da muligheden bød sig, var hun ikke i tvivl: Frederikke pegede gentagende gange på kampsport som netop hendes sport!
I dag har Frederikke gået til karate i mere end et år og der er nu flere dele af træningen, som Frederikke deltager helt selvstændigt i – og så er der dele hvor én juniortræner går ind og guider. Men det er ikke længere mor og far der er med inde på træningsmåtten og det er Frederikke meget tilfreds med – hun elsker at få gi’en på og tage af sted til karate-træningen.
Behov
- Støtte til gennemførelse af aktiviteterne
- Konkrete og visuelle anvisninger under træningen
- Få enkle øvelser og meget lav kompleksitet
Mohammad går til badminton
Mohammad var et af de første børn som blev tilmeldt Egmont Fondens sportspraktik indsats på Stensagerskolen – familien havde i flere år ønsket at finde en sport til både Mohammad og hans bror. Begge blev introduceret til først håndbold og siden badminton og fik lidt støtte og hjælp undervejs. En frivilligven under træningen, taxatransport i en opstartsperiode og hjælp til ansøgning om ledsager hos kommunen Sammen lykkedes det at finde de helt rigtige løsninger til dem begge 😉
Jeres indsats har været fantastisk!
“Louise har været super god til at hjælpe undervejs, svare på spørgsmål og sørge for den klare ramme der gør at vi endelig har fået meldt ikke bare Mohammad til, men også storebror til sport. Det er stort. I er gode.
Hils Egmont Fonden og sig mange tak. Det var præcis det skub vi manglede.”
Damayanthi,
Mor til Mohammad og Kavee
Behov
- Én der hjælper undervejs i træningen
- Genkendelighed og gentagelser
- At spille med ballon og ikke en fjerbold
Simon går til bodybuilding
Simon drømte om at have store muskler og at vinde store pokaler på scenen. I virkeligheden havde han nok mere en ‘one-pack’, frem for en ‘six-pack’. Så startede han til bodybuilding i PMT.
Behov
- Støtte til transport og fremmøde
- Stor tålmodighed fra træneren
- Enkle beskeder og tydelige anvisninger
Find den sport der matcher dig
På vores nye specialsport søgeportal giver vi dig en lang række af muligheder for selv at sætte dine kriterier for valg af sport.
Du kan søge gennem din egen personlige filtrering, eller du kan vælge dén profil du syntes passer bedst til dig.
Skal vi tage en snak om netop dine muligheder for sport?
Skriv gerne til os på hej@specialsport.dk eller giv os et kald eller en sms på 6170 3060, så finder vi sammen ud af,
hvilken forening og sport der passer præcis til dig.