Økonomi eller gratis?

Specialsport.dk er en non-profit social NGO der er på mission for at alle specialskolebørn i Danmark skal have systematisk adgang til foreningslivet og at 80% af målgruppen også på sigt bliver aktive i deres fritid. 

Vores udfordring er, at de fleste tænker, at det slet ikke kan lade sig gøre.. det betyder også at man ikke ved at man har brug for Specialsport.dk – hverken som forældre, som skole eller som forening.

Trine 1 e1728231002840

Trine Stifter og leder

Joergen

Jørgen Projektchef

Alting er gratis

I udgangspunktet er alt hvad vi laver derfor gratis, for alle der har brug for det. Vi rådgiver alle forældre gratis, vi hjælper alle foreninger gratis og vi samarbejder med alle specialskoler helt gratis. Dermed lever vi op til vores fineste målsætning om at ingen kommer forgæves efter hjælp hos os.

Det kan vi, fordi vi har bygget vores organisation op omkring frivillighed og bæredygtighed. 

  • Vores kerneprodukter er Specialsport Guiden Online og Rådgivning til familier, professionelle og foreninger. Begge dele kan dækkes økonomisk med medlemskaber. Den dag i dag er det sådan, at hvis vi ingen penge har imorgen, så kan vi stadig tage telefonen med frivillighed og hjælpe dem der har brug for det. 
  • Alt hvad vi udvikler skal forankres med bæredygtighed. En ny aktivitet forankres hos en foreningspartner, en frivilligindsats er altid midlertidig, til vi har fundet en permanent løsning og en skoles udvikling skal forankres i deres årshjul, hvor de på sigt selv bærer ansvaret.

For alle de mange andre ting og områder vi arbejder med, gælder princippet at det skal være gratis for modtageren af ydelsen. Derfor søger vi finansielle partnere til at dække omkostningerne i al vores udvikling. Og vi har fået store og gode fonde og partnere med undervejs og vi er dybt taknemlige for at dele vores mission med alle dem der tror på os!

Forpligtigelse koster

Samtidig har vi lært på den hårde måde, at det koster at holde det man lover. Vi kan ikke bestemme over frivilligheden og vi kan aldrig tage økonomien for givet. Derfor besluttede vi tidligt at også økonomien skal være fuldt gennemsigtigt. Alle vores regnskaber er tilgængelig på hjemmesiden. Alle vores samarbejdsaftaler er offentlige. Vi vil ikke sælge ydelser, men vi vil gerne indgå i tillidsfulde partnerskaber.

Hvis vi ved hvad vi har af økonomi, vil vi også gerne forpligtige os på måltal. For vi ved at specialsport-konceptet virker. Men vi skal have frie hænder til at være eksperten, der gør hvad der skal til for at vi kommer i mål med resultaterne. Eksempelvis vil vi sjældent forpligtige os på at afholde 3 foreningskurser, men gerne på at opstarte 5 nye foreningstilbud – hvis vi fx aftaler timer der passer til netop dét. 

Vi arbejder heller ikke med timeafregning, selv om vi selvfølgelig nok skal sikre at I får hvad I har betalt for. I kan altid regne med at hvis vi fx indgår en flerårig aftale på 150.000 kroner årligt, så kan vi typisk dedikere en medarbejder én gang om ugen til at arbejde ned i alt det vi sammen aftaler er vigtigt i netop jeres kommune. Og der er aldrig nogen flaskehals eller manglende dækning ved ferie og sygdom – der er altid et helt team og en organisation der er med helt fremme, hver gang der er behov for en større eller mere samlet indsats lokalt.

Overblik omkring ydelser

Nedenfor er de helt overordnede indsatser beskrevet, så I kan se hvilken form for samarbejde der passer bedst i jeres kommune. Har I overvejelser omkring samarbejde, så kontakt os for en snak – det skal give mening for begge parter, ligesom timing også er en faktor. Der er også mulighed for at I selv kan tage fat samtidig med at vi ruller projektplanen ud i jeres område – vi vil altid gøre vores yderste for at samarbejde, uanset økonomi.

 

Partnerskab Gratis
Rådgivning familier
Ja
Ja
Brobygning familier
Ja
Ja, når økonomi eller frivillighed tillader
Rådgivning foreninger
Ja
Ja, når økonomi eller frivillighed tillader
Online foreningskurser
Ja
Ja
On site foreningskurser
Ja
Ja, når økonomi eller frivillighed tillader
Specialskoleforløb
Ja
Ja, når projektplanen gør det muligt
Specialklasseforløb
Ja
Nej
Baseline på enkelt specialskole
Ja
Ja, når projektplanen gør det muligt
Baseline på alle skoler med specialundervisning
Ja
Nej
Måltal for foreningsudbud
Ja
Nej
Måltal for sportspraktikforløb
Ja
Nej
Måltal for foreningsaktivitet
Ja
Nej
Specialsport Guiden Online
Ja
Ja
Specialsport Guiden Online med design-links
Ja
Nej
Specialsport Guiden Katalog
Ja
Ja, når økonomi eller frivillighed tillader
Tilbud om forvaltnings-forankring af special-vejledning
Ja
Ja, når projektplanen gør det muligt
Tilbud om forvaltnings-workshops om brobygning
Ja
Ja, når projektplanen gør det muligt
Deltagelse og sparring i udvalg, temadage, workshops m.v.
Ja
Nej
Deltagelse og sparring (enkelt events)
Ja
Ja, når projektplanen gør det muligt
Tilbud om løbende politisk afrapportering
Ja
Nej
Opbygning og forankring af lokal frivillighed
Ja
Ja, når projektplanen gør det muligt

Vi samarbejder ikke om ting eller indsatser der ligger udenfor vores kernemål: At børn og unge med særlige behov og handicap bliver aktive i foreningslivet. Men vi kender mange i ‘branchen’ og vi henviser gerne videre, hvis I har andre ønsker end dem vi kan honorere.

Ring på tlf. 61 70 30 60 eller skriv til enten Jørgen Marthedal eller Trine Ravn og få en snak om hvordan vi kan strukturere samarbejdet, så også I oplever vækst og fremgang i foreningsaktiviteter for børn og unge med særlige behov og handicap i jeres kommune.