Vi hjælper jer godt i gang – og støtter op undervejs.
- Vi afholder gratis webinarer og kurser til jeres trænere.
- I modtager fysiske materialer til brug i undervisningen gratis.
- I bliver en del af vores specialsport foreninger på vores store landsdækkende online Specialsport Guide specialsportguide.dk
- Vi hjælper med rekruttering til holdet, gennem sociale medier og skolesamarbejder.
- Sammen laver vi en lille film om holdet, når det er kommet lidt i gang (se vores forskellige specialsport-hold på YouTube).
Målgruppen
Lad den være bred og mangfoldig – på kryds og tværs af forskellige typer særlige behov. Gruppen bliver mere harmonisk og bedre balanceret, når alle ikke er udfordret på de samme områder. Senere kan I definere mere præcist, når I ser hvem der er med.
Træner & frivillige
Jo mindre erfaring med målgruppen, jo flere redskaber og værktøj, tager vi i brug – men der er ingen krav til at man som træner skal have helt særlige egenskaber eller kendskab. Men det er godt at være mange om holdet, for så er det meget nemmere at starte en sports-fest, som deltagerene kan blive en del af.
Banetid og faciliteter
Ja – lige dér hvor alle andre også gerne vil.. mandag-fredag 16-18, eller lørdag klokken 10.. eller også bare dét der kan lade sig gøre 🙂 Gerne i nærheden af klubben..
Praktisk planlægning
Der skal være mulighed for online prøvetilmelding – kan sagtens ske gennem Specialsport.dk. Prisen skal afspejle foreningens øvrige kontingenter.
Rekruttering
Vi starter med en online Facebook kampagne og supplerer med flyers til nærmeste specialskoler. Derefter laver vi besøg og skolesamarbejder.. målet er at starte med få deltagere og langsomt bygge op til 10-15 deltagere efter et års tid. Det er ikke en fordel at starte mange!
Opstart
Nu skal der findes velkomstgave til de nye medlemmer frem! Gerne en trøje eller noget andet sejt med klub-logo på.. i det hele taget kan dette hold ikke få for mange gaver og medaljer.
Inklusion & foreningsliv
Først skal der arbejdes med fællesskabet og den gode energi internt på holdet og med trænerstaben. Efter et års tid skal der arbejdes systematisk med at finde gode måder hvor holdet kan bidrage til det store fællesskab i klubben gennem synlighed, deltagelse og frivillighed. Stadig på helt særlige præmisser, alt efter muligheder og kompetencer..
TO DO LISTE
Brug listen til forberedelse eller lad Specialsport.dk hjælpe med alt det praktiske omkring opstarten.
- Kontakt den lokale Kultur og fritidskonsulent
- Reservere banetid
- Lave bookingmulighed i klubbens medlemssystem
- Registrer holdet i specialsport guiden
- Skrive ind på hjemmesiden, hvor man kan finde mere information og praktiske oplysninger
- Ansøg §18 eller 79 midler (tjek CFSAs guide!)
- Lav en flyer eller et postkort til uddeling
- Købe / finde velkomstgaver
- Købe Time Timer (gratis med Specialsport.dk)
- Købe / udvikle visuelle træningssymboler
- Købe markeringsmåtter til afstand og pladsanvisninger