Ny indsats skal få børn med handicap ind i idrætten: Tilbuddene er der, men familierne mangler støtte til at finde dem
Med metoden sportspraktik har ngo’en Specialsport.dk haft succes med at hjælpe børn fra specialskoler ind i foreningsidrætten, og nu får de støtte til at videreføre konceptet. Både forskning og erfaring peger på, at brobygningen mellem familier og foreninger er altafgørende.
Frederikke på 12 år har aldrig dyrket sport. Hun har udviklingshæmning og går på specialskole, og hverken hun eller hendes forældre har nogensinde set foreningsidræt som en mulighed. Ikke før hun for et halvt år siden begyndte til karate og blev så bidt af det, at hun nu sidder spændt og klar i sin gi hver lørdag, når træningen går i gang.
Den store øjenåbner for Frederikke og familien var en såkaldt sportspraktik gennem nonprofit organisationen Specialsport.dk, som har udviklet konceptet til at bygge bro mellem børn og unge med handicap og idrætsforeningerne.
Det er indtil videre blevet afprøvet i et pilotprojekt med 17 specialskoleelever, og resultaterne har vist sig at være så gode, at Egmont Fonden nu støtter indsatsen med 2.700.000 kroner de kommende to år.
Derfor er det en tydeligt glad Trine Ravn, daglig leder og grundlægger af Specialsport.dk, som Idrætsmonitor får i røret for at høre om samarbejdet.
»Det betyder alt for os i forhold til, at vi for første gang nogensinde har ro på vores finansiering. Vi har ro til at arbejde med den metode, vi hele tiden har drømt om. Det, vi virkelig synes, giver mening,« siger hun.
Metoden skal nu bredes ud til flere specialskoler rundt om i landet. Målet er, at 80 procent af de medvirkende elever bliver aktive i fritiden inden for de næste to år. Ifølge data, som Specialsport.dk har trukket fra centrale registre, tyder det på, at tallet i dag ligger på blot 10 procent.
Praktik og bekymringer
Der er altså noget at arbejde på, men Trine Ravn tror fuldt og fast på indsatsen med sportspraktik, fordi den tager hånd om de væsentligste barrierer for, at børn og unge med handicap og særlige behov kan deltage i foreningsidrætten.
Siden hun startede Specialsport.dk i 2014 har hun og kollegerne læst op på forskningen og gjort sig mange erfaringer fra virkeligheden. Med den viden i bagagen er de nået frem til, at det ikke er tilbud, der mangler. De største barrierer ligger hos familien, hvor praktikken skal gå op, bekymringerne tøjles og mulighederne synliggøres.
»Forældrene kan tit ikke overskue processen dertil. At kontakte kommunen for transport, tage tidligere fri fra arbejde for at kunne hente samt timerne, hvor de skal arbejde med barnet for overhovedet at komme afsted. Og hvis det så bliver et nederlag, kan det have mange konsekvenser for den her målgruppe af børn – for eksempel et øget medicinforbrug, skolevægring eller andet,« fortæller Trine Ravn.
Nogle af de store barrierer, som Specialsport.dk finder løsninger på, er altså at finde frem til de rette idrætstilbud til det enkelte barn, at sørge for transport, og i det hele taget hjælpe barnet til at føle sig tryg ved at møde op i klubben.
Dog er den ubetinget største udfordring det, Trine Ravn kalder et ’ikke-sport mindset’.
»De seneste par år er det gået op for os, hvor mange familier der slet ikke tager kontakt til os og simpelthen ikke tænker sport som en mulighed. Det er DEN største barriere,« fastslår Trine Ravn.
En »proaktiv håndsrækning« er altafgørende
At mindsettet ofte ikke er drejet ind på idræt, bliver bekræftet i en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), som netop giver et indblik i de barrierer, personer med funktionsnedsættelser oplever i forbindelse med idræt og fysisk aktivitet. I dette tilfælde personer over 15 år.
Rapporten indeholder blandt andet en analyse fra Syddansk Universitet (SDU), som er baseret på tal fra ’Danmark i bevægelse’-undersøgelsen. Her angiver 27 procent af personerne med funktionsnedsættelse, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever at være hæmmet i forhold til at være fysisk aktiv i fritiden. Desuden føler yderligere 32 procent sig i nogen grad hæmmet.
Alt efter typen af funktionsnedsættelse er der forskel på de mest udbredte barrierer, men ser man på kognitive funktionsnedsættelser, angiver mange i rapporten, at de mangler færdigheder til at kunne deltage, mens personer med psykiske funktionsnedsættelser ofte er for udkørte eller trætte eller mangler nogen at motionere sammen med.
12-årige Frederikke valgte selv, at hun ville gå til karate efter af have været gennem en sportspraktik.
De rette tilbud fra en garvet aktør
Hos Parasport Danmark, som har været med til at støtte rapporten fra Idan, kan man sagtens nikke genkendende til resultaterne. Som garvet aktør på området er erfaringerne også, at de største barrierer for børnene forekommer, inden de overhovedet når ud i foreningerne.
»Der kan være nogle indre barrierer både hos børnene og deres familier. Deres forventninger til en idrætsdeltagelse er meget lave, og man er bange for at få en dårlig oplevelse eller et nederlag, når man kommer til idræt. Nogle af dem har måske allerede prøvet at få dårlige oplevelser,« siger Søren Jul Kristensen, som er bredde- og teamchef hos Parasport Danmark.
Han mener derfor, at indsatsen fra Specialsport.dk er den rette vej at gå, og som samarbejdspartner på projektet vil Parasport Danmark gøre deres til at støtte op om det.
»Vi kan jo noget særligt i forhold til at give børn og unge de relevante idrætstilbud, som i mange tilfælde kan være i vores klubber. Dem kan vi hjælpe med at identificere og sørge for, at børnene kommer godt i gang,« siger Søren Jul Kristensen.
Sportsshopping og forældreinterviews
Men inden børnene er klar til at møde op i klubberne, kommer Specialsport.dk ind i billedet. For pointen med det hele er ifølge Trine Ravn, at de tager ansvar for processen med at få børnene over i idrætsforeningerne og viser forældrene, at det godt kan blive en succes.
»Det kan vi kun gøre ved at snakke med dem og have nogle konkrete løsninger på hylderne, som kan gøre dem trygge i det,« siger Trine Ravn og tilføjer, at de løsninger kan være alt lige fra transport eller hjælp til ansøgninger hos kommunen til en frivillig, som fast møder op i klubben sammen med barnet, indtil det føler sig trygt.
I det konkrete pilotprojekt med sportspraktik havde Specialsport.dk kontakt til i alt 17 børn og deres familier fra en specialskole i Rødovre. Første skridt var at tilbyde tre gange halvanden times ’sportsshopping’ på skolen, hvor børnene kunne afprøve en række forskellige idrætsgrene i kortere tid ad gangen.
»Her var vi var meget fokuserede på kun at tage fat i de børn, som ikke gik til sport i forvejen,« fortæller Trine Ravn.
Hver gang et barn blev tilmeldt, blev forældrene ringet op og interviewet om deres barn og de udfordringer og barrierer, de frygtede at møde i forhold til en fritidsaktivitet.
Med den viden i banken og med observationerne fra de tre gange sportsshopping vendte Specialsport.dk til sidst tilbage til forældrene med de endelig tilbud, de gerne ville præsentere for barnet.
Øget fokus på området
Det var her, 12-årige Frederikke startede sin karriere som karatedronning. Egentlig havde både forældre og Specialsport.dk satset på, at hun ville gå efter gymnastik, men da hun stod med tre forskellige valgmuligheder foran sig i form af billeder, var valget klart: karate!
»Det havde vi ikke lige set komme, men hun er den vildeste, engagerede karateudøver nu,« siger Trine Ravn.
Da alle havde besluttet sig for en sport, blev det tid til en fire ugers praktikperiode, hvor eleverne – med individuel støtte fra Specialsport.dk – gik til en idræt en gang om ugen i en lokal forening.
Frederikke endte på en specialhold i en almen idrætsforening, og hun er stadig tilmeldt her et halvt år efter. Det samme er de 16 andre børn, som deltog i projektet, så succesraten var i top.
Netop derfor er Trine Ravn begejstret for nu endelig at have muligheden – gennem samarbejdet med Egmont Fonden – for at udbrede konceptet til endnu flere specialskoler. Men det er ikke det eneste, Trine Ravn glæder sig over i disse tider, for ifølge hende er der generelt kommet et øget fokus på at få inkluderet folk med særlige behov og handicap ind idrætten og foreningslivet.
Senest har Socialstyrelsen sat gang i en indsats med at styrke inklusion af børn og unge med handicap i fritidsfællesskaber. Projektet bliver et samarbejde med fire til seks kommuner, og forudsætningen for at søge puljen er, at de etablerer et samarbejde med lokale civilsamfundsaktører såsom foreninger, frivilligcentre eller lignende.
»Det er super positivt med alle de her forskellige indsatser, og det, der især er positivt, er, at man også begynder at kigge på barriererne på familiesiden og ikke foreningssiden. Det er familien, der har brug for hjælp,« understreger Trine Ravn endnu en gang.
