Større indsatser

Grafisk materiale

En helt ny måde at sætte rammen for sport på. Vi har struktureret mere end 25 forskellige sportsgrenes træningsplaner, så alle kan være med - nu er vi igang med at skabe en pædagogisk og visuel 'streg' som gør det hele endnu nemmere at forstå.

International

Vi støtter internationale frivillige med at skabe bedre adgang og mere specialsport. Vi er igang med at udvikle et koncept med 10 timers online specialsport-uddannelse og hjælper gerne igang, uanset hvor i verden man er.

Billedtjek

Den vildeste app til at holde styr på foto-tilladelser! Samar og Devrim arbejder 'slow and steady' på udviklingsprojektet, der har varet et par år nu.. men vi kommer hele tiden tættere på ;D

Løbende projekter

Funding

Den største udfordring af alle... Kæmpe tak til Tove der frivilligt arbejder med den svære ansøgningskunst og til bestyrelsen som altid er i dialog med omverdenen for at fremme vores sag.

Kortlægning

Vi kortlægger specialsporten. Vi stopper ikke før hele Danmark er med. 69 ud af Danmarks 98 kommuner er repræsenteret.

Special hold

Håndholdt hjælp til foreningslivet, når klub og trænere skal klædes på til at modtage børn med særlige behov i deres fællesskab.

Oversættelse

Eguiden er tilgængelig på engelsk og tysk, men vi leder efter frivillige kompetencer indenfor tyrkisk, arabisk, svensk, norsk og mange andre sprog også.

Implementerede og forankrede projekter

Følgeskab

Det startede med at Kulturstyrelsen støttede projekt idéen og efter et års udvikling af den rigtige form og metode, er følgeskab nu en fast del af vores indsats 🙂

E-læring

Marina og Andrea har med frivillighed udviklet det fedeste e-læringsforløb til alle fantastiske foreninger og skønne trænere.
Kæmpe tak til AVARTA fighters holdet for at stille op til film, sjov og ballade!

Web portal

Med økonomisk støtte fra Den Fælleskommunale Handicapidrætspulje i Kbh, med fantastisk hjælp fra vores frivillige 'design Louise' og med udviklere fra Twentyfour webudvikling, lykkedes det at få lavet den vildeste søgeportal!