VÆR MED - vælg dit medlemskab her

Vi bygger bro for særlige mennesker til seje klubber - vil du være med?

IFEL specialsport har som mission

  • at skabe mulighed for foreningsidræt til mennesker med særlige behov
  • at hjælpe foreningslivet til at se værdi og muligheder i inklusion af mennekser med særlige behov og handicap
  • at rådgive, vejlede, oplyse, billedliggøre, sparke døre ind, banke forsigtigt på, insistere og genkende god timing.

Vi bygger broerne ved bl.a.

  • at facilitere opstart af nye hold (special hold), hvor vi sammen med almindelige klubber skaber lidt mere beskyttede rammer for idrætsaktiviteterne.
  • at uddanne frivillige brobyggere der fungerer som holdledere hos vores partnerhold.
  • at rådgive og formidle om al den specialsport vi kender til. Herunder udgivelse af et årligt SpecialSport Katalog.

Hos os er det sporten der er vigtig. Det er vores vigtigste mål at ”alle kan gå til noget med IFEL”. Vi skal have det sjovt når vi dyrker sport og vi skal hele tiden blive dygtigere.

 

På den måde initierer vi fællesskaber, klubmiljøer og en aktiv fritid, på tværs af mennesker med og uden særlige behov.

 

IFEL specialsport er for mennesker med alle mulige særlige behov. Det kan være børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning, fysiske handicaps eller psykiske sygdomme. Det kan også være mennesker, som af en hvilken som helst årsag har brug for en mere tryg ramme til sin sport, eller venner og søskende til handicappede børn og unge, der måske går på holdet i forvejen.

 

Hos os er alle velkomne og vi forsøger at skabe en stor bredde på de typer sport vi udbyder. Der er sport til alle gennem IFEL – vi finder altid en vej til det gode foreningsfællesskab.

 

Også for dig.