Forventningsafstemning

En samtaleguide

For at kunne tage godt imod barnet eller den unge skal I kende barnets særlige behov. Ikke forstået som diagnosen, men hvilke helt konkrete rammer der skal til, for at barnet kan trives hos jer.

Det vigtigste i forventningsafstemningen er at være ærlige omkring hvor jeres grænse går for tilpasning. Hvis I med jeres ’nej’ til opstart af et barn, kan redde barnet fra endnu et nederlag er det utrolig værdifuldt zfor både barn og forældre.

Omvendt er det fantastisk hvis I med få greb kan sikre den bedst mulige start på fritidslivet i netop jeres forening. Samtalen med forældre skal således give en forståelse af barnets unikke behov og hjælpe med at tilpasse rammerne for barnets aktiviteter på holdet.

Se vores detaljerede samtale guide her.

  1. Forberedelse til samtalen
  • Afklar jeres muligheder
    Før samtalen er det vigtigt, at du har overblik over, hvad foreningen reelt kan tilbyde – og hvad I ikke kan. Det skaber en tryg ramme for dialogen for begge parter.
  • Vælg det rette tidspunkt
    Sørg for, at der er god tid til samtalen, og find et roligt og uforstyrret sted, hvor I kan tale fortroligt.
  • Vis åbenhed og glæde ved nye medlemmer

Indled dialogen med forældre i en positiv og imødekommende tone. Udtryk glæde over, at deres barn ønsker at være en del af fællesskabet, og fremhæv jeres ambition om at skabe en inkluderende og tryg idrætsforening. Vær nysgerrig og vis, at I gerne vil støtte barnet – og at I har brug for deres viden for at kunne gøre det bedst muligt. Det sender et klart signal om, at alle er velkomne.

 

  • Skab en åben og tryg dialog med forældrene

Stil åbne og respektfulde spørgsmål, der inviterer til samtale – fx:
“Hvordan kan vi bedst støtte jeres barn?” eller “Er der noget særligt, vi skal være opmærksomme på?”
Lyt aktivt og giv forældrene god tid til at dele deres perspektiver. Vis forståelse og anerkend deres viden og eventuelle bekymringer.

Undgå at drage hurtige konklusioner – alle børn er forskellige. Spørg konkret og individuelt ind til, hvad der virker for netop deres barn. Det viser respekt og understøtter et tillidsfuldt samarbejde.

  1. Tilpasninger og muligheder i foreningen
  • Drøft mulige tilpasninger
    Fortæl, hvilke justeringer foreningen kan tilbyde, fx:
    -Tilpassede aktiviteter eller særlige redskaber
    -Opdeling i mindre grupper
    -En fast kontaktperson eller støtte fra en frivillig

-Særlige aftaler om pauser

 

  • Sæt realistiske og ærlige forventninger

Vær tydelig om, hvad I som forening kan tilbyde – og at det nogle gange kræver tid og ressourcer at finde den rette løsning. Forældre værdsætter ærlighed og åbenhed, især når den kombineres med viljen til at finde gode veje sammen.

Gør det klart, at I ønsker at støtte barnet bedst muligt. Og husk at takke forældrene for deres åbenhed, tid og tillid – det er værdifuldt for samarbejdet.

  1. Samarbejde og opfølgning
  • Samarbejde er nøglen
    Forklar, at jeres tilgang bygger på et løbende samarbejde, hvor I justerer undervejs ud fra barnets behov og oplevelser.
  • Aftal opfølgning
    Lav en plan for opfølgning – fx efter de første par træninger – så I sammen kan evaluere og justere.
  • Bekræft skriftligt
    Send en kort opsummering af samtalen til forældrene (fx på sms eller mail), hvor I bekræfter de vigtigste aftaler og næste skridt.

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.

Samtaleguide ved mistanke om særlige behov (under overskrift)

Hvis I oplever, at et barn har det svært i foreningen – fx gennem gentagne udfordringer, frustration eller udadreagerende adfærd – og I ikke har modtaget information om eventuelle særlige behov, kan det være nødvendigt at tage en samtale med forældrene.

Det er vigtigt at gribe samtalen an på en støttende, åben og nysgerrig måde. Målet er ikke at stille en diagnose, men at invitere til et samarbejde om barnets trivsel.

Et trygt møde og en åben dialog kan gøre en stor forskel for både barn og forældre. Ved at lytte, være ærlige og vise forståelse, sender I et stærkt signal om, at jeres forening ønsker at være et sted, hvor alle børn får mulighed for at deltage og trives.

 

Sådan kan samtalen indledes:

  • “Vi har lagt mærke til, at [barnets navn] har det svært, når … [beskriv konkret og neutralt den situation eller adfærd, I har observeret]. Vi vil gerne høre, om det er noget, I også oplever – og hvordan vi bedst kan støtte [barnets navn] i den situation?”
  • “Vi oplever, at [barnets navn] bliver ked af det, når … [beskriv situationen]. Er det noget, I genkender? Og er der noget, vi kan gøre for at hjælpe [barnets navn] med at føle sig mere tryg og godt tilpas?”

Gode råd til samtalen:

  • Vær konkret og anerkendende
    Beskriv jeres observationer uden at tolke eller vurdere. Hold fokus på barnets trivsel, og undgå ord som “problemer” eller “vanskeligheder”.
  • Invitér til samarbejde
    Formulér jer, så det bliver tydeligt, at I ønsker at finde løsninger sammen med forældrene. Det viser respekt for deres rolle og viden om barnet.
  • Undgå at antage
    Gå ikke ud fra, at forældrene er klar over udfordringerne – eller at der nødvendigvis er tale om særlige behov. Nogle forældre har måske ikke selv set det samme som jer.
  • Fremhæv jeres ønske om at støtte barnet
    Gør det klart, at formålet med samtalen er at sikre, at barnet trives og har de bedst mulige betingelser for at deltage i fællesskabet.
  • Afrund samtalen med fx at sige:

“Vi sætter pris på, at I vil dele jeres perspektiv med os. Vi vil rigtig gerne finde en god vej frem sammen og ser frem til at støtte [barnets navn] bedst muligt.”

Herfra er det gammel skabelon / design.

imageedit 22 8087975020

Når du står overfor at vælge en fritidsaktivitet, er det vigtigste selvfølgelig altid at mærke efter, hvad du har lyst til.

  • Skal det være noget med en bold?
  • Kan du lide at få sved på panden?
  • Er du mere til det rolige miljø, hvor du skal koncentrere dig?

Men når du har særlige behov og handicap kan der være rigtig mange andre forhold, som er lige så vigtige at tænke over.

Når du er blevet bevidst om, hvad der passer godt til dig, kommer du til næste step: Hvordan finder du et hold, der matcher netop dine særlige behov?

Afsnit

Et godt sted at starte er ved at matche dig selv i forhold til,
hvilken ramme du har brug for:

  • Hvor stort må holdet være?
  • Skal tempoet i undervisningen være højt eller mere stille?
  • Er det bedst med visuel understøttelse undervejs?
  • Er det hele nemmere, når der er god struktur på træningen? 
  • Er det nogle helt konkrete hjælpeforanstaltninger, du har brug for?
  • Er det sjovt med konkurreresport eller giver det dig frustrationer i stedet?
  • Hvor svært eller nemt har du det med holdsport, hvor du hele tiden er i interaktion med andre omkring sporten?
  • Skal lokaliteten helst have få udgange og nemt overblik, så du ikke pludselig er blevet væk?
  • Må der ikke være for store glaspartier med mulighed for sol- og lysglimt, der kan tricke epileptiske anfald?
  • Passer adgangsforholdene til dig, hvis du har nedsat syn eller sidder i kørestol?

For ikke at tale om alt det praktiske med afstand, transport, økonomi osv.

Spørg, spørg, spørg! Ring til foreningen, tal med træneren, tag forbi træningen og kig på (er du forælder kan du med fordel selv tage ud og kigge, inden du invitere dit barn med). 

 

Næste step er også vigtigt: Design din første oplevelse bedst muligt.
4P8A1346 scaled e1692825755632

Afsnit

Ha’ på forhånd besluttet at du vil prøve minimum 2 forskellige hold eller sportsgrene af, inden du beslutter dig. Det gør, at det ikke bliver en ‘enten-eller’ situation, når du kommer forbi og prøver eller kigger på holdet.

Og så er der nogle ting du skal sikre dig, når du møder op:

  • Ring og tal med træneren om præcis dét du har brug for i forbindelse med din sport. Vær ærlig. Det er bedre at gå glip af en god oplevelse end at blive udsat for en dårlig oplevelse.
  • Træneren på holdet skal vide præcis, hvilken træningsgang du kommer.
  • Mød op i god tid – det kan være svært at finde frem til det rigtige sted.
  • Hvis du selv syntes det er svært at møde op, så tag din forælder eller en ven med.

Afsnit

Det korte svar er: ‘Det ved vi ikke endnu‘. Vi har en lang række forskellige muligheder, som vi kan afsøge sammen, men mulighederne afhænger af hvilken kommune I bor i, hvilke barrierer der er tilstede for netop dit barn og jeres familie og hvilke muligheder og løsningsmodeller vi kan fremskaffe i den konkrete situation.. men vi lover at vi ikke giver op!

Nedenfor har vi beskrevet hvilken forskellig hjælp og støtte vi indtil nu har gjort os erfaringer med.

Vi matcher bedst muligt ud fra netop dit barns særlige behov. Det er altid foreningen der skal passe til barnet – ikke omvendt!

Vi afstemmer konkrete aftaler med foreningen på forhånd, så alle er forberedt og det bliver den bedst mulige opstart.

Vi finder nogle gange hold-frivillige der kan give det enkelte barn lidt mere opmærksomhed undervejs i træningen.

Vi finder frivillige følgevenner som kan hjælpe med at komme frem og hjem i en periode, indtil vi finder  en permanent løsning.

Er der flere elever fra samme skole til den samme fritidsaktivitet? Så kan det både være nemmere og billigere at bestille en taxa.

Vi forsøger at matche til de rigtige støtte-muligheder, som fx kommunalt fritidspas, hos DGI eller via lokale NGO’er.

Er der brug for lov-baseret støtte, som fx. pædagogisk støtte eller ledsagerordning – hjælper vores socialrådgiver med ansøgningen.

Vi finder hele tiden på små ting der gør den store forskel – og vores største belønning er når det lykkedes at endnu et barn finder sit match i foreningslivet!

Ring og hør mere på tlf. + 45 61 70 30 60 eller tag specialsport-testen – så vender vi tilbage.

En god case der understøtter pointerne

Frederik er 11 år gammel og går på specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Det kan være svært for Frederikke at give udtryk for præcis hvad hun tænker, men da muligheden bød sig, var hun ikke i tvivl: Frederikke pegede gentagende gange på kampsport som netop hendes sport!

I dag har Frederikke gået til karate i mere end et år og der er nu flere dele af træningen, som Frederikke deltager helt selvstændigt i – og så er der dele hvor én juniortræner går ind og guider. Men det er ikke længere mor og far der er med inde på træningsmåtten og det er Frederikke meget tilfreds med – hun elsker at få gi’en på og tage af sted til karate-træningen.

frederikke transparent e1692803684785

Call to action

Gør som Frederikke – find den sport der matcher dig

På vores nye specialsport søgeportal giver vi dig en lang række af muligheder for selv at sætte dine kriterier for valg af sport. Du kan søge gennem din egen personlige filtrering, eller du kan vælge dén profil du syntes passer bedst til dig. 

www.specialsportguide.com

Skal vi tage en snak om netop dine muligheder for sport?

Skriv gerne til os på hej@specialsport.dk eller giv os et kald eller en sms på 6170 3060, så finder vi sammen ud af,
hvilken forening og sport der passer præcis til dig.

Vil du give et hjerte til Specialsport.dk?

Specialsport.dk er indstillet som hjertesag hos PFA Brug Livet Fonden

Vi vil blive mega glade, hvis du vil gå ind og stemme på Specialsport.dk som årets hjertesag hos PFA.
Det gør du ved at trykke på det lille hjerte ❤️

Kærlige hilsner
Specialsport.dk-teamet

Stem her