Som ny deltager er det essentielt at føle sig velkommen, ellers er der risiko for, at man ikke kommer igen. Her finder du de vigtigste punkter, du skal være opmærksom på, samt nogle af DGI's videoer om den gode velkomst.
- Forberedelse: Send en mail eller SMS med information om hvor, hvornår og med hvem man skal mødes første gang, samt et telefonnummer man kan ringe til, hvis man ikke kan finde stedet.
- Indledende spørgsmål: Inden første fremmøde er det en god idé at spørge, om der er noget særligt, man skal være opmærksom på i sin velkomst af barnet, og om der er særlige hensyn, som skal tages for at barnet føler sig tilpas og velkommen.
- Vær imødekommende og personlig: Vær smilende, venlig og brug barnets navn.
- Lær de andre at kende: Find gerne en body til den nye og introducere alle på holdet med navn. Som ny er det dejligt at have en fast makker, så man ikke står alene.
- Rundvisning: Brug tid på at ‘vise rundt’ og fortælle om holdets regler, normer og ritualer.
DGI – Den gode velkomst
Afsnit

Når du står overfor at vælge en fritidsaktivitet, er det vigtigste selvfølgelig altid at mærke efter, hvad du har lyst til.
- Skal det være noget med en bold?
- Kan du lide at få sved på panden?
- Er du mere til det rolige miljø, hvor du skal koncentrere dig?
Men når du har særlige behov og handicap kan der være rigtig mange andre forhold, som er lige så vigtige at tænke over.
Når du er blevet bevidst om, hvad der passer godt til dig, kommer du til næste step: Hvordan finder du et hold, der matcher netop dine særlige behov?
Afsnit
Et godt sted at starte er ved at matche dig selv i forhold til,
hvilken ramme du har brug for:
- Hvor stort må holdet være?
- Skal tempoet i undervisningen være højt eller mere stille?
- Er det bedst med visuel understøttelse undervejs?
- Er det hele nemmere, når der er god struktur på træningen?
- Er det nogle helt konkrete hjælpeforanstaltninger, du har brug for?
- Er det sjovt med konkurreresport eller giver det dig frustrationer i stedet?
- Hvor svært eller nemt har du det med holdsport, hvor du hele tiden er i interaktion med andre omkring sporten?
- Skal lokaliteten helst have få udgange og nemt overblik, så du ikke pludselig er blevet væk?
- Må der ikke være for store glaspartier med mulighed for sol- og lysglimt, der kan tricke epileptiske anfald?
- Passer adgangsforholdene til dig, hvis du har nedsat syn eller sidder i kørestol?
For ikke at tale om alt det praktiske med afstand, transport, økonomi osv.
Spørg, spørg, spørg! Ring til foreningen, tal med træneren, tag forbi træningen og kig på (er du forælder kan du med fordel selv tage ud og kigge, inden du invitere dit barn med).

Afsnit
Ha’ på forhånd besluttet at du vil prøve minimum 2 forskellige hold eller sportsgrene af, inden du beslutter dig. Det gør, at det ikke bliver en ‘enten-eller’ situation, når du kommer forbi og prøver eller kigger på holdet.
Og så er der nogle ting du skal sikre dig, når du møder op:
- Ring og tal med træneren om præcis dét du har brug for i forbindelse med din sport. Vær ærlig. Det er bedre at gå glip af en god oplevelse end at blive udsat for en dårlig oplevelse.
- Træneren på holdet skal vide præcis, hvilken træningsgang du kommer.
- Mød op i god tid – det kan være svært at finde frem til det rigtige sted.
- Hvis du selv syntes det er svært at møde op, så tag din forælder eller en ven med.
Afsnit
Det korte svar er: ‘Det ved vi ikke endnu‘. Vi har en lang række forskellige muligheder, som vi kan afsøge sammen, men mulighederne afhænger af hvilken kommune I bor i, hvilke barrierer der er tilstede for netop dit barn og jeres familie og hvilke muligheder og løsningsmodeller vi kan fremskaffe i den konkrete situation.. men vi lover at vi ikke giver op!
Nedenfor har vi beskrevet hvilken forskellig hjælp og støtte vi indtil nu har gjort os erfaringer med.
Vi matcher bedst muligt ud fra netop dit barns særlige behov. Det er altid foreningen der skal passe til barnet – ikke omvendt!
Vi afstemmer konkrete aftaler med foreningen på forhånd, så alle er forberedt og det bliver den bedst mulige opstart.
Vi finder nogle gange hold-frivillige der kan give det enkelte barn lidt mere opmærksomhed undervejs i træningen.
Vi finder frivillige følgevenner som kan hjælpe med at komme frem og hjem i en periode, indtil vi finder en permanent løsning.
Er der flere elever fra samme skole til den samme fritidsaktivitet? Så kan det både være nemmere og billigere at bestille en taxa.
Vi forsøger at matche til de rigtige støtte-muligheder, som fx kommunalt fritidspas, hos DGI eller via lokale NGO’er.
Er der brug for lov-baseret støtte, som fx. pædagogisk støtte eller ledsagerordning – hjælper vores socialrådgiver med ansøgningen.
Vi finder hele tiden på små ting der gør den store forskel – og vores største belønning er når det lykkedes at endnu et barn finder sit match i foreningslivet!
Ring og hør mere på tlf. + 45 61 70 30 60 eller tag specialsport-testen – så vender vi tilbage.
En god case der understøtter pointerne
Frederik er 11 år gammel og går på specialskole for børn med svære generelle indlæringsvanskeligheder. Det kan være svært for Frederikke at give udtryk for præcis hvad hun tænker, men da muligheden bød sig, var hun ikke i tvivl: Frederikke pegede gentagende gange på kampsport som netop hendes sport!
I dag har Frederikke gået til karate i mere end et år og der er nu flere dele af træningen, som Frederikke deltager helt selvstændigt i – og så er der dele hvor én juniortræner går ind og guider. Men det er ikke længere mor og far der er med inde på træningsmåtten og det er Frederikke meget tilfreds med – hun elsker at få gi’en på og tage af sted til karate-træningen.
- Behov for støtte til gennemførelse af aktiviteterne
- Behov for konkrete og visuelle anvisninger under træningen
- Behov for få enkle øvelser og meget lav kompleksitet

Call to action
Gør som Frederikke – find den sport der matcher dig
På vores nye specialsport søgeportal giver vi dig en lang række af muligheder for selv at sætte dine kriterier for valg af sport. Du kan søge gennem din egen personlige filtrering, eller du kan vælge dén profil du syntes passer bedst til dig.
Skal vi tage en snak om netop dine muligheder for sport?
Skriv gerne til os på hej@specialsport.dk eller giv os et kald eller en sms på 6170 3060, så finder vi sammen ud af,
hvilken forening og sport der passer præcis til dig.