Mennesker med fysisk, psykisk eller udviklingshandicap har længe været underrepræsenteret i danske foreninger, herunder idrætsforeninger. Det var Servicestyrelsens vurdering, da de i 2009 undersøgte inklusion af borgere med handicap i foreningsliv.

 

Hos IFEL specialsport har vi fra 2014 været brobygger mellem børn og unge med særlige behov og handicap og idrætsforeninger. Trods stigende fokus i samfundet er det vores erfaring, at det stadig er et stort problem. Børn med handicap har ofte færre legerelationer og fritidsfællesskaber end andre børn og har i høj grad brug for foreningslivet som base for at etablere fællesskaber.

 

Uoverskuelighed for barnet gør det svært at være med

 

Problemet opstår, hvis de fysiske aktiviteter, sociale forventninger eller den generelle kommunikation bliver uoverskuelig for barnet. Dedikerede hold og klubber for mennesker med handicap er en mulig løsning.

 

Uanset om foreninger inkluderer børnene som samlet hold eller individuelt i foreningen, skal barrierer brydes for at engagere unge med særlige behov og handicap – få vores 5 tips her.

 

1. Hav kendskab til barriererne

 

Barriererne for, at børn med handicap får adgang til foreningsliv, ligger sjældent i selve handicappet. Hvor et barn med fx funktionsnedsættelse i benene selvfølgelig ikke kan deltage på samme vilkår i en typisk løbeklub, er det ikke et problem, hvis barnet benytter en såkaldt Racerunner-løbecykel i stedet. Eller deltager på hold i en af de få Racerunner-klubber der findes i Danmark. Barriererne ligger dermed ofte i, at omgivelserne ikke får kompenseret for barnets funktionsnedsættelse.

 

Barrierer manifesterer sig typisk ved:

 

·      manglende kendskab til tilbud og udbud omkring specialsport.

 

·      usikkerhed på, om foreningerne magter barnet og dets behov for støtte.

 

·      at barnet ikke kan transportere sig selv til sport, som sine jævnaldrende.

 

·      at barnet ikke får tid, tilvænning og langsom overgang, ind i foreningslivet.

 

I en medlemsundersøgelse i 2018 fortalte 25 % (ud af 65 besvarelser af spørgsmålet) af de familier, vi havde hjulpet i gang med sport, at de tidligere havde forsøgt sig med sport og foreningsliv uden succes.

 

Se også vores eget barriere- og løsningshjul, som vi har udviklet.

 

2. Forventningsafstem mellem forælder, barn og forening

 

Det kræver tilpasning hos både barnet og foreningen at være sammen i sportsfællesskabet. Hos IFEL specialsport har vi hjulpet børn og unge på Sjælland og Fyn ind i foreningsliv ved at være brobygger i forholdet barn-forening. Dialogen består ofte i at afklare barnets (eller forældrenes) konkrete barrierer og derefter finde på de gode løsninger.

 

I et konkret tilfælde ville et barn kun gå i træsko, og forældrene var bekymrede i forhold til sportsgrenen. Vi aftalte med træneren at ignorere fodbeklædningen, og efter 3-4 træningsgange bad barnet om at få nye sko (for første gang i flere år) – det er noget nemmere at lave parkour i sneakers.

 

3. Giv overblik over sportsgrene og sværhedsgrader

 

Forældrenes manglende kendskab til tilbud inden for specialsport afhjælpes ganske simpelt ved, at de bliver gjort opmærksom dem. IFEL har foreløbig udviklet to kataloger over foreningstilbud målrettet børn og unge med særlige behov og handicap i Region Hovedstaden samt Fyn og øerne. Guiderne  er målrettet børn (og forældre) som gennem katalogerne bliver præsenteret for op til 40 forskellige sportsgrene og foreningsfællesskaber, som børnene kan blive en del af. Fx:

 

·      Parkour, fægtning, e-sport, kampsport eller badminton, som er særlig velegnet til børn, der er udfordret på samarbejdsrelationer, men som stadig nyder at være en del af et fællesskab, fx børn inden for det autistiske spektrum.

 

·      Basketball, floorball, håndbold eller fodbold, der som holdsport har fokus på forenklede regler og træning, så alle kan være med, uanset kognitivt niveau.

 

·      Mange forskellige kørestolssportsgrene, racerunning (trehjulet løbecykel) eller showdown (en slags bordtennis, hvor øjnene ikke er i brug), som er målrettet en række forskellige fysiske funktionsnedsættelser hos børn, unge og voksne.

 

Vores kataloger er sat op, så det er nemt at finde sport dér, hvor man bor, ligesom sværhedsgraden på aktiviteten let kan aflæses grafisk.

 

4. Gør det nemt for barnet at deltage

 

Gør det, der skal til for, at barnet har lyst til at prøve noget nyt, møde nye mennesker eller turde springe ud i en ny sportsgren. Det kan fx være at støtte forældrene i, at det er okay med en belønning på vej hjem fra træning, eller at starte sammen med en kammerat.

 

IFEL specialsport hjælper også med at finde frivillige følgevenner til børn, der ikke er selvtransporterende, eller iværksætter specialskole-samarbejder for at skabe sammenhæng mellem skoleliv og foreningsliv med fx taxaordninger.

 

Incitament startede barn op med svømning

 

På et tidspunkt arbejdede vi med et barn, der gerne ville gå til svømning, men som var angst for nye ting og mennesker. Barnet elskede dog gaver, så vi aftalte med klubben, at træneren fik en gave med til barnet til den første træning. Barnet fik en IFEL specialsport T-shirt i fin indpakning – og det virkede. Barn og træner startede en positiv relation op, og barnet mødte efterfølgende stabilt op til den ugentlige svømmetræning.

 

5. Følg op på hvert enkelt barn og familie

 

Frafald i foreninger er helt almindeligt. For børn og unge med handicap sker det endnu oftere. Overskuddet hos både barnet og familien svinger gennem tiden. Når det sker, kan det hurtigt opleves som et nederlag for barnet og gøre det endnu sværere at vende tilbage til foreningslivet.

 

Derfor følger IFEL specialsport op på de børn, der falder fra, og vi står klar med en løsning for at få barnet med tilbage i fællesskaberne, når barnet og familien er klar til det. Det kan være korte og lange perioder.

 

Holdt kontakt til barn uden for forening i over 2 år

 

Eksempelvis holdt vi kontakten, til en 10 årig tidligere fodboldspiller, gennem 2,5 år i en turbulent periode med diagnoseudredning, midlertidig fjernelse fra hjemmet og skoleskift. Vi havde kontakt til familien 2-3 gange årligt, og en dag udtrykte barnet lyst til at begynde med sport igen. På få dage iværksatte vi opstart i den udvalgte idrætsforening og ansatte en frivillig voksenven, der kunne støtte op om barn og familie i forhold til foreningstilknytningen.

 

Få overblik over aktiviteter i jeres region

 

Mangler I specialsport tilbud eller overblik over aktiviteter også i jeres område af Danmark? Så tag fat i os. Lad os sammen finde ud af at gøre noget ved det. Find os på Instagram eller Facebook (#IFELspecialsport) eller find mere info på www.https://specialsport.dk.

 

Artiklens forfattere: Alexander Kokkedal og Trine Ravn. Fotograf: Brian Poulsen